Comwell

Information om Spa

1.Hvad hører med i prisen?

I alle spaophold indgår slippers, lån af badekåbe og håndklæde samt adgang til AquaSpa, fitnessrum og Spaaktiviteter. Ved alle andre ophold kan Spadgang tilkøbes for kr. 165 pr. person for adgang under hele opholdet.

2.Skal behandlinger bestilles på forhånd?

Ja, ønske om behandling skal bestilles ved booking af opholdet. Ekstra behandlinger kan bestilles på dagen, såfremt der er ledigt. Minimumsalder 16 år.

3. Skal man bo på Comwell Korsør for at kunne bestille behandling?

Nej, gæster uden overnatning kan også bestille behandlinger og bruge vores faciliteter - dog er lørdag forbeholdt overnattende gæster

4. Hvad med betaling?

På Comwell Korsør betales opholdet ved afrejse fra hotellet. Betingelserne står anført i bekræftelsen. 

5. Hvad skal vi medbringe?

Husk badetøj og løstsiddende tøj til aktiviteter. Evt sko.

6. Hvad med påklædning?

Som Spagæst er det helt naturligt at være iført badekåbe og slippers hele dagen. Dog er almindeligt tøj påkrævet i restauranten. Under en behandling har man ikke tøj på, men er tildækket af håndklæder. 

7. Skal man gå i bad inden behandling?

Gå gerne en tur i sauna eller dampbad før en massage. Det er afslappende, og din krop bliver mere modtagelig for massagens gavnlige effekt. Kom gerne usminket og uden parfume til behandling og husk altid at tage et bad inden benyttelse af Aqua Spaen.

8. Hvornår skal jeg være til behandling?

Kom mindst et kvarter før og slap af i vores spa lounge det vil give dig større udbytte af din behandling. Kommer du for sent trækkes minutterne fra i din behandlingstid.

9. Taler man med behandleren?

Det er op til dig-stilhed har den fordel, at du og behandleren kan koncentrere jer 100% om behandlingen.
Behandleren vil dog komme med enkelte forklaringer undervejs.

10. Er Spa både for kvinder og mænd?

De fleste behandlinger egner sig til begge køn.

11. Hvad er forskellen på en duo og en parbehandling?

Ved en duobehandling vil der være to terapeuter til to gæster.
Ved en parbehandling vil der være en terapeut til to gæster.

12. Hvordan fungere det med Spaaktiviteter?

Lørdag eftermiddag samt Søndag formiddag er der tilbud om Spaaktiviteter.
Tilmeldning sker ved ankomst i receptionen. Der er ingen aktiviteter i hverdagene.